Åbent hus på Campus Pharmakon i Hillerød
Kom til Åbent hus på farmakonomuddannelsen
Campus Pharmakon slår dørene op til et par hyggelige timer.
Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 16.30 – 18.30
Kom og se om farmakonomuddannelsen er den rigtige uddannelse for dig, og mød undervisere, studerende og studievejledere.
Oplev Campus Pharmakons lækre faciliteter og gode stemning.
Vi garanterer, at du får nogle gode timer og at du vil få masser af info og stemning med dig hjem!
Program:
I tidsrummet kl. 16.30 – 18.30 er der mulighed for at:
- møde studievejledningen
- se et undervisningslokale
- se eksempler på de bøger, du læser på uddannelsen
- tale med undervisere og studerende om uddannelsen, og høre hvordan det er at være studerende
- opleve laboratoriet
- se studiekælderen og vores modelapotek
Desuden er der i samme tidsrum mulighed for en rundvisning, hvor du kan se værelserne, caféen og studiemiljøet på Campus Pharmakon. Der er ikke et fast tidspunkt eller tilmelding til rundvisningerne, så du møder bare op.
Der vil blive holdt oplæg om livet som studerende to gange i løbet af arrangementet:
- Kl. 16.30 – 17.00
- Kl. 17.30 – 18.00
Vi glæder os til at se dig!
Hold dig opdateret og få mere viden
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du fortællinger og information om og fra uddannelsen fra studerende på tværs af årgange.
Du vil som en af de første få at vide, når listen over ledige uddannelsespladser er tilgængelig, og vi vil fortælle dig mere om uddannelsen, og hvordan du søger om optagelse. Du kan også holde øje med, hvornår du kan møde os i Hillerød til Åbent hus.